Bacon af vildsvin

VILDSKAB OG FRI NATUR

Det store muskuløse vildsvin, der kendes på sin grove pels og de store hjørnetænder, er en fremragende sporegris. En konge i det fri der foretrækker at være aktiv og søge føde om natten.

Vilstrups vildsvinekød får vi fra fritlevende vildsvin i central- og østeuropæiske skovområder, samt fra Sverige og Finland. Her jages svinene på traditionel vis. Vildere bliver det altså ikke.

Vildsvinet spiser en varieret kost, der består af den mad, svinet kan finde i skoven. Det kan både være græs, urter, buske, rødder og æg. Men også insekter, bær og frugter ryger ned. Den varierede kost giver vildsvinekød en masse smag og dets vilde karakter. Men netop fordi at ikke to vildsvin spiser præcis det samme, kan smagen også variere en smule. Det gør kun kødet ekstra spændende, synes vi.

Vildsvinebacon er uden tvivl én af vores egne favoritter. Blandingen af vildtkød, salt, røg og den nænsomme modning giver denne bacon en usædvanlig og helt igennem fantastisk smagsoplevelse. Du kan sagtens stege vores vildsvinebacon sprødt, men en blidere stegning er bestemt også værd at vente på.

Vilstrup vildsvinebacon har vundet prisen “Sol over Gudhjems Produktpris 2016”. Læs mere her

Bacon opskrift:

NORDISK SPAGHETTI CARBONARA – 4 PERSONER

NORDISK SPAGHETTI CARBONARA – 4 PERSONER

Ingredienser:

2 hele æg og 1 æggeblomme fra fritgående eller økologiske høns (pasteuriseret æg kan også anvendes). 1 dl øko-piskefløde. 150 gr. friskrevet parmesan. 200 gr. vildsvinebacon. 500 gr. spaghetti. En god håndfuld finthakket bredbladet persille. Friskkværnet peber.

Tilberedning:

En stor gryde med vand sættes i kog (salt tilsættes, når vandet koger). 
Æg, piskefløde, lidt friskkværnet peber og 75 gr. friskrevet parmesan piskes til en tyk masse. Finthakket bredbladet persille tilsættes herefter. 
Steg vildsvinebacon fra en kold pande og ved middel varme indtil det er sprødt (husk at gemme baconfedtet). Spaghetti koges til al dente (følg brugsanvisning på pakken – al dente ca. 1 min. mindre end anbefalet kogetid). 
Vildsvinebacon skæres i mindre stykker. Spaghetti røres sammen med ægge/flødesovsen og baconfedtet. Rør forsigtigt vildsvinebacon sammen med spaghetti i sovsen.
 Server straks med friskkværnet peber.

Tip:

Fløden kan evt. undværes og erstattes med et helt æg.

TIMELD DIG VORES NYHEDSBREV